Vi lader gæsterne selv fortælle om vejr, vind, indtryk og oplevelser....(åbent og uredigeret, naturligvis)
Vi, som troede Pyrenæerne var nogle forrevne klippestykker, blev noget klogere, da vi første gang stod på vores terrasse og blev "bjergtaget" af det flotte og storslåede syn horisonten rundt. Ikke mondre en 13 bjergkamme kunne vi se med Vernet les Bains som lilleputby lige nedenfor - også kirken med dens uforglemmelige klimten, placeret lige i det gyldne snit. Hvad mere kan man forlange?
Det skulle dalige være de mange spændende udflugtsmål, både til fods og med bil, de gode spisesteder og de venlige mennesker.
Vi har været meget glade for at være her og kan anbefale stedet på det varmeste.
Venlig hilsen
Gitte, Per og Marie Holm
Danmark
Denne uge er gået stærkt med total afslapning, flot udsigt fra huset henover landsbyen og bjergene.
Det har været en oplevelse at opleve Bastilledagen, hvor I havde arrangeret en dejlig tur til kysten og vi oplevede et fantastisk flot fyrværkeri (har ikke tidligere oplevet noget lignende). I skal ha' en stor ros for Jeres gæstfrihed og lyst til at informere om muligheder for seværdigheder. Denne ferie, som blev erstatningen for en sejlerferie, har vi ikke fortrudt, men nydt og vi overvejer stærkt muligheden for at komme igen i år 2000.
Linda og Bjørn Amgild
Danmark
Se William Strahle's solnedgang-fotos fra terrassen
Kære Erik og Anette
Vi har haft 14 fantastiske dage her i Village Catalan, som er et godt udgangspunkt for ture i området med bjergvandring og underholdning på bytorvet i Vernet, samt de længere dagsrejser til Andorra og Spanien.
Det har også været interessant at opleve Bastilledagen - både festeni Vernet dagen før, og fyrværkeriet i Port Vendres, hvor vi uheldigvis blev væk for resten af selskabet!
De 14 dage forsvandt så hurtigt, så vi kommer sikkert forbi igen en dag.
Hilsen May-Britt, Michael og Tania Kjellerup Lind
Vi har haft en perfekt semester. Då vi hade vår lille son på 4 mdr med, passade temperaturen, den friska brisen och det skiftande vädret oss perfekt. Vi fick dock all den sol vi behövde. Den log mot oss det mesta av tiden. Vi flög till Barcelona (Virgin Air) och hyrde bil och körde de 2½ timmar det tar att ta sig hit. (Bil = 3880 Dkr för 15 dgr). National Car Rent.
Vi har blivit väl mottagna i Village Catalan som kan erbjuda det som behövs till en bra semester. Erik och Anette, ni har varit behjälpliga med det som vi har frågat om och mer därtill. (Tack for vinet).
Vernet les Bains kan erbjuda tennis, vandreturer, kultur, - vinsmakning (kräver tid) m.m.
För familier med barn kan vi rekommandera nybörjar canyoning! Härligt! (Andra tar bara den stora).
Den fantastiska utsikten från balkongen är bara pricken över i'et.
Tack för denna gång!
Annika (28) Charlotte (27) Jesper (26) Henrik (26)
Danmark
Det var med spænding vi imødeså gensynet med Jer to, Anette og Erik, og med Village Catalan. Oplevelsen denne gang var ikke mindre intens, men mere i balance og med genkendelsens glæde iblandet. Det kniber med at komme herfra og slippe livet i "landsbyen", hvilket vidneudsagn fra dem, vi har stiftet bekendtskab med, også tyder på - fortsat held og lykke - vi ses igen!
Venlig hilsen
Inger og Arne Terkelsen
Danmark
Efter en længe ventet ferie, ankom vi til Village Catalan. Her blev vi modtaget af Erik og Anette, som viste sig at være utrolig venlige og elskværdige.
Vi har været her i ti (10) dage og benyttede os af de utrolige omgivelser omkring "The Village".
De smukke omgivelser, den skønne natur, byen, Vernet les Bains, værtsparret Erik og Anette og det dejlige bjergklima gør helt sikkert at vi en anden gang vil besøge stedet.
Vi ser frem til sommeren år 2000.
1000 hilsener
Lars og Mona Olsen
Danmark
Her har vi tilbragt 14 dejlige dage og oplevet klimaet på godt og ondt. Temperaturen har svinget fra -5 til + 20 grader, men ALLE eftermiddage har vi tilbragt i solen på terrassen.
Det er en utrolig dejlig egn med mange udflugtsmuligheder, også for hunde. En meget rar landsby med venlige og hjælpsomme mennesker.
Et skønt sted, som vi glæder os til at vende tilbage til.
Jan og Gerda Rerup
Danmark
Kære Erik og Anette Gundersen!
Efter 7 dage i Village Catalan siger vi tak for et dejligt ophold på stedet. Vi har haft vejret med os og nydt den dejlige beliggenhed i området.
Lejligheden har fungeret til vores fulde tilfredshed.
Med venlig hilsen
Gudrun og Henning Kristensen
Danmark
I H.C. Andersens fodspor:
________________________
Ved vor sommerbolig i Danmark går vi ofte tur i parken og skoven ved Holsteinborg Gods på Sydvestsjælland. Her kom H.C.A. meget og hans stuer står tilgængelige endnu.
Et vidunderligt sted, har H.C.A. nok tænkt.
Det samme gjorde om Vernet les Bains. Her er stille, god luft, bjerge, natur..., langr væk fra den påtrængende turisme og alligevel tæt på store oplevelser.
Vi måtte ønske, at mange får samme mulighed som os, og at de samtidig må nyde de meget gode kvaliteter, som såvel "Village Catalan" har inde og ude - ligesom den venlighed og imødekommenhed, som Anette og Erik G. driver "landsbyen" med.
Venlig hilsen
Birthe og Mogens Christensen
Danmark
Kære Anette og Erik!
Tak for en DEJLIG uges ferie med pragtfuld natur, seværdigheder og fremfor alt et vidunderligt feriehus med RO, FRED, UDSIGT - et hus, hvor man kan føle sig hjemme.
Vi kunne godt have brugt 1 uge mere! Tak også for Jeres søde måde at være på! Såfremt det bliver muligt kommer vi helt afgjort igen.
Vi har nydt det! På forhåbentlig gensyn!
Venlig hilsen
Anne og Arne Rinder Jespersen
Danmark
Kære Anette og Erik
Tak for Jeres store gæstfrihed og tips og ideer til hvad vi kunne se i dette skønne område.
Vi kan varmt anbefale turen til toppen af Canigou, men ikke nødvendigvis den svære tur; den lettere tur er også en oplevelse. Men også ture til Villefranche du Conflent og op til Fort Liberia er meget interessante. En tur til Andorra vil vi derimod ikke anbefale. Jo, turen i bjergene dertil er smuk, men meget trafikeret og man er generet af tung trafik. Og i selve Andorra by er der så mange biler, så det tager lang tid at finde en P-plads.
Huset er dejligt. Tak for nu - vi kan godt tænke os at komme igen en anden gang.
Venlig hilsen
Jens og Kirsten Ellekjær
Danmark
Vernet - les- Bains er et ualmindeligt smukt sted at holde ferie, hvis man vil bo lidt afsides.
Uanset hvilken retning man kører støder man på nye og spændende steder, og hvis man giver sig tid til en tur ad små veje gennem bjergene - uanset retning - møder man en helt ubeskrivelig smuk natur og rare, rolige mennesker.
Birthe og Hans Sørensen
Danmark
Kære Anette og Erik
Tak for Jeres store gæstfrihed, gode råd og hjælpsomhed, da jeg besøgte Village Catalan. Uden Jeres hjælp var jeg nok aldrig nået til verdens ende, Mantet. Og slet ikke fået smagt på den skønne gedeost og hilst på bjergbonden. Den gamle fårehyrde, ham med en racerkører af en søn, ville jeg aldrig have fundet. Takket være Jer fik den danske kunstner Roger og hans familie også besøg.
Niels-Henrik Jensen
Danmark
Kære Anette og Erik!
Tusinde tak for en dejlig ferie. En uge er bare alt for lidt, men vi kommer tilbage igen.
At sidde på terrassen og kigge ud over bjergene, giver én ro i sjælen. Vi vidste ikke, at Frankrig kunne være så DEJLIG.
Anni og Steffen Moltke
Danmark
Kære Anette og Erik!
Tusinde tak for en dejlig uge her i "Village Catalan" - det blev lige nøjagtigt det, vi havde set frem til i flere måneder.
Som vi har skrevet til familie og venner, opfordrer besøget til gentagelse! Vi håber derfor om alting (helbred osv.) vil på besøg næste år. Tak for al venlighed!
Inger og Arne Sørensen
Danmark
Anette och Erik!
Tack för trå underbara veckor. Här finns det allt: kultur, äventyr, bad m.m. Vi har tagit del av det mesta men det finns fortfarande oändigt mycket kvar att göra.
Tack än en gång och framför allt, tack för det varma och öppna bemötandet
Hälsningar
Jola, Sven Eric, Johanna, Katarina och Maria Norén
Sverige
Tak for en dejlig uge i en smuk egn.
Vi vil gerne komme igen en anden gang.
Vi ønsker Jer fortsat held og lykke med centret.
Elna og Peter Falk
Danmark
Kære Anette og Erik!
Inden vi atter vender næsen mod nord, vil vi gerne sige Jer tusinde tak for den måde vi er blevet modtaget og serviseret på her hos Jer. - Dejligt, uformelt og samtidigt helt i top!!!
Denne gang blev det desværre kun til tre dage; men vi har fået "blod på tanden" - både med hensyn til vandreturene i den fantastiske natur og livet i og omkring "Vernet les Bains" - ja, også naturligvis med hensyn til "Village Catalan", som vi altså bare er helt vilde med! - Tænk engang at kunne begynde dagen med at kigge ud over en middelalderby med dens karateristiske kirke i forgrunden, medens Pyrenæerne knejser i baggrunden - hele horisonten rundt. - Så er det bare herligt at vågne!
Endnu engang tak for Jeres gæstfrihed og de hyggelige timer vi havde sammen - og samtidig fortsat held og lykke med Jeres projekter.
Mange hilsener
TDK - teamet
Jette Fogh, Lars B. Rasmussen og Gitte Toldsted
Danmark
Vi har nu nydt en uges ferie her i Vernet les Bains. Vi har set nogle af de mange seværdigheder i omegnen og slappet af i Village Catalan ind imellem. Arbejdet kalder, og vi må vende næsen hjemad mod Danmark, selv om vi sagtens kunne bruge en uge mere her i området. Nu vil jeg se om jeg kan finde Jer på internettet, og så skal jeg også prøve at spille skak med Peter fra Tjekkiet på nettet.
Med venlig hilsen
Olaf og Annemarie
Vort bidrag til lovprisningen af dette sted kan være forsikringen om, at man kan have megen glæde af at være her og gøre mange udflugter, selvom man ikke medbringer køretøj.
Karen Glente
Danmark
Vi har været utroligt glade for at bo i Village Catalan. Vi har nydt stilheden og den pragtfulde udsigt hver eneste dag. Dette sted har været et af vores bedste ferier, er vi blevet enige om, - og det siger ikke så lidt, for vi har været mange steder.
Tusinde tak for alt.
Mange hilsener
Else og John Jensen
Danmark
"At rejse er at leve", som H.C. Andersen udtrykker det og det holder vi utroligt af, især i Frankrig.
I år har vi været flere steder i Sydfrankrig, men intet har været en så storslået oplevelse som opholdet i Village Catalan. At bo i et hus med en kanon udsigt til byen Vernet les Bains og ikke mindst bjergene. At sidde på terrassen og nyde udsigten er en "lise"for sjælen, man glemmer tid og sted og kan næsten ikke løsrive sig. At vandre i Pyrenæerne, med udsigter, vandfald og den rå natur er ubeskrivelig.
Vær vis på at vi kommer igen.
Kærlig hilsen
Lone Johansen og Peter Lundberg
Danmark
Des vacances très agréables dans un cadre sympathique et naturel.
Accueil très chaleureux.
A recommander.
M et Mme Penet
France
Det har været skønne 14 dage. Her er alt, hvad hjertet kan begære. Travemuligheder, bade fra 15 - 30 grader, restauranter med overkommelige priser, handlemuligheder, dyrepark (lille, men hyggelig) samt et hav af seværdigheder, der er et besøg værd. Vore værter har arrangeret vinture, grillaften, 14-juli fest i en nærliggende havneby (Port Vendres) - altid garneret med et godt glas vin.
Ungerne har nydt svømmepølen og samværet med de andre børn på stedet - engelske, norske og danske.
Tak for en dejlig ferie.
Rasmus, Stine, Tina og Finn fra Sønderborg
Danmark
I beskrivelse af Le Village Catalan bliver man præsenteret for overskriften "Et hjørne af Paradiset" - aktiv ferie, natur, kultur- og afslapningsferie.
Lad os slå fast med det samme - bedre beskrivelse findes ikke.
Det er et hjørne af Paradis, og man bestemmer selv, hvor mange nicher, der skal tilføjes - mulighederne er mange. Gør også brug af Anette og Eriks særdeles kompetente råd og vink om seværdigheder, udflugtssteder, ture osv.
Især for vandrere: Området ER selve Paradiset - og et godt tip: udover vandre/bjergture fra Vernet les Bains er Fillols også et godt udgangspunkt. Eller prøv turen fra Vernet les Bains til Sahorre, halvvejs mod Py, op til venstre ad stien mod Col de Jou, op til Tour de Goa og hjem til Vernet les Bains (udsigten og antal og arter af sommerfugle på denne tur er ubeskrivelig). Og ikke mindst kør op til Mariailles og start turen derfra - mulighederne er mange.
Kære anette og Erik.
Vi har kun superlativer at anvende om vores ophold. Det gælder også selve lejemålet, huset og ikke mindst Jeres måde at være på. I må gerne henvise til os - og vi satser på at vende tilbage igen - alt for mange vandreture står uudforskede tilbage.
Mange hilsner
Mia og Jørn Krarup
Danmark
Generelt:
Området er velbeliggende, tilpas afsides i meget rolige omgivelser med et efter vor opfattelse et særdeles godt klima for såvel gigt- som astma-patienter. Byen Vernet les Bains har en tilpas størrelse med de indkøbsfaciliteter, som vi anser for at være tilstrækkeligt for et ophold af 3 til 4 ugers varighed.
Specielt:
Ud over beliggenhed og klima har vi den opfattelse, at der i luften findes et eller andet form for filter som frasorterer de skadelige strålepåvirkninger fra solen. der advares ellers meget kraftigt mod at opholde sig i bjergområder med utildækket hud. Vi har konstateret, at vi overhovedet ikke er blevet forbrændt* efter intensiv solbadning og bjergvandring* (juni måned).
Vi har også konstateret, at specielt det klima og luften som findes ved og omkring slugten med Cascades des Anglais er godt for især astmapatienter. Normalt bruger jeg (Ebba) Bricanyt ved store anstrengelser, men jeg har ikke haft behov for min Bricanyt én eneste gang.
Luftens beskaffenhed:
Vi har i den periode, vi har opholdt os i området, observeret at luften er fri for de støvpartikler og andre urenheder, som efterhånden findes de fleste steder i Europa.
Village Catalan:
Vi synes, at bebyggelsen er arkitektonisk meget spændende i hele sin opbygning. Det er bare en skam, at det hele ikke er holdt i samme stil.
Thermalbadene:
Vi har desværre haft en uheldig erfaring med "thermalbadene", idet jeg (Ebba) er både krydsalergiker og multialergiker og kunne derfor ikke tåle duften af de forskellige salte m.v., der benyttes der. Allerede ved indgangen startede der en allergisk reaktion. Så vi måtte opgive videre behandling her.
Afslutning:
Vi har været glade for opholdet, såvel i byen som i Village Catalan. Vi har følt os rigtig godt tilpas.
Med venlig hilsen
Ebba og Göran Flensted Möller
Danmark
*Der var senere gæster i Village Catalan (august) som desværre netop blev voldsomt solskoldet af en bjergvandring uden tilstrækkelig påklædning (lange ærmer, lange bukser, hat med skygge), så man skal nok alligevel være på den sikre side. Anette.
Liebe Anette, lieber Erik,
es waren wunderschöne Tage, sie wir in Ihrer Village Catalan verbringen dürften. Vielen Dank für den guten Service, den herzlichen Empfang und alles, was den Aufenthalt in Vernet so angenehm machte.
Auf Wiedersehen!
Familie Schlegel
Deutschland
Wir waren das erste Mal länger (für 2 Wochen) in Pyrenäen und haben den Aufenthalt hier sehr genossen. Nach langen Wanderungen und kleinen Klattertouren trug das rugige "Village Catalan" in den Abendstunden zur Erholung bei.
Nach einem kleinen Wetterumschlag sorgten die freundlichen Gastgeber Anette und Erik auch noch für sommerliche Temperaturen und blauen Himmel.
Mit den besten Wünchen für eine erfolgreiche Zukunft für Sie und das "Village Catalan"
Birgitte und Michael
Deutschland
Sehr geehrte Familie Gundersen,
der Aufenthalt im Village Catalan hat uns ausserordentlich gefallen. Mit der Ausstattung der Wohnung waren wir sehr zufrieden. Sie entsprach voll unseren Bedürfnissen. Die Anlage zeichnet sich aus durch ihre ruhige Lage und den herrlichen Talblick.
Familie Detlef und Christa Enge
Familie Bernd und Monika Grosskopf
Deutschland