VillageCatalan.com, Vernet-les-Bains - the paradise of the Pyrenees - website navigation

   Start here  | The houses |  Slideshow |  Photos |  Guestbook |  Practical info | Activities | PricesAvailabilityBooking |  Email |  Help 
Pressemeddelelse
Vernet-les-Bains, 3 maj 2002

H.C. Andersen i focus - i Frankrig 8-12. maj 2002


Kurbyen Vernet-les-Bains i de franske Pyrenæer gør sig febrilsk klar til årets store begivenhed - La Fête de la Belle Epoque - som iår fra 8 - 12 maj hædrer den kendte danske forfatter. Han var nemlig i sommeren 1846 på vej til Spanien, men i Sydfrankrig følte han sig for svag til at fortsætte på grund af varmen og den trykkende luft. "Tag til Vernet-les-Bains" sagde de kloge, "der er luften frisk og ren". Og det gjorde han så, sammen med en stor del af Europas aristokrati, som også havde opdaget kurbyens gode luft og livgivende, varme kilder.

La Fête de la Belle Epoque trækker vernetoiserne (indbyggerne) og tilstrømmende turister ind i en lang række festligheder, som faktisk er et tilbageblik på den tids skik og brug, både hvad angår mode, transport, håndværk og mad. Restauranter tilbyder nemlig menuer fra dengang, Vernet-les-Bains var en kendt plet på de rige og berømtes landkort, og vores eventyrforfatter og papirklipper hørte jo i alt fald til den sidste kategori. Den væsentlige forskel på menuerne fra dengang er jo desværre nok at de ikke har kunnet holde den tids priser...

Der er et brus af krinoliner og høje hatte, når nypudsede hestevogne og veteranbiler defilerer forbi den smukke kasinobygning (iøvrigt et værk af tidl. dansk konsul, arkitekt Viggo Dorph Petersen) og igennem byen, og kasinoparken byder på H.C. Andersen eventyr, ponyridning, dans og sang og modeshow fra "Der var Engang"...

Og tilbage til 2002 - Søndag den 12 maj kl. 10:30 får skribenten endelig en lille plads opkaldt efter sig - "Place Andersen" ovenover byen med en smuk udsigt. Måske har han siddet her for 156 år siden og lyttet til vandnymfen og stirret ud over bjergenes magi...

Og al denne livsglæde til lyden af vandnymfens evige pludren, som Hans Christian Andersen for mere end 155 år siden beskrev det i sin dagbog...

Anette Gundersen
http://VillageCatalan.com
http://VernetlesBains.com
0033 4 6805 6571


© 2002 VillageCatalan.com